Elsker du også havfruer?

Ny lydbog ude i HELE verden! First generation – The Pearl of the Sea 2

Er du både til science fiction, fantasy og havfolk? Lytter og læser du gerne på engelsk? Så er der gode nyheder. Læs den flotte anmeldelse fra bibliotekerne under billedet.

Bibliotekernes vurdering af Elisabeth Bennetsen

I 17 år har havbiologen Sam levet med sin havfruehustru og børn i undervandsbyen “Havets Perle”. Men samarbejdet med menneskene er ikke godt, og deres søn Robin har også problemer. En nat forsvinder både et undervandsgodstog og Robin. Er der en sammenhæng? Anden del i fremtids- og fantasyserie for unge fra 16 år og voksne

Beskrivelse

Året er 2098 og Sam lever lykkeligt med sin havfruefamilie ud for Anholt. Han er minister for Havfolket, men samarbejdet med menneskene går ikke uden gnidninger. Sam og Ea får dog større problemer, da deres teenagesøn Robin forsvinder hjemmefra. Handlingen krydsklipper mellem eftersøgningen og efterforskningen af det forsvundne tog og Robins oplevelser under flugten. Han kommer nemlig på sporet både af toget og et indespærret barn og truslen fra en oldgammel fjende af Havfolket; de frygtelige Kalkoner. Men fundet af to gamle skibsvrag tyder også på, at havfolket faktisk har haft en positiv indflydelse på Danmarks historie. Første del hed Nedstigning.

Vurdering

En fantasifuld roman, som tager fat i mange emner og temaer som klima, venskab, kærlighed, familieliv og mobning. Bogens styrke er dens worldbuilding, som har mange finurlige løsninger på at leve under vandet: tyngdesko, tyngdedyner og aquabiler. Bogen er illustreret i sort/hvid og er ikke svær at læse.

Køb bogen her: https://www.saxo.com/dk/first-genration_bog_9788794300438

Læs mere om den engelske serie her:

februar 2024 – Susanne Lykke