Formand takker af i Egedal Bogfest

Susanne Lykke siger farvel til Egedal Bogfest

Efter mange svære overvejelser sagde jeg her i sommerferien 2024 farvel til Egedal Bogfest Forening. For denne forfatter er tiden inde til at prøve kræfter med et nyt kapitel.

Hvordan det hele startede

Egedal Bogfest startede med en idé jeg havde, om at etablere en litterær begivenhed herude i Egedal. En bogfest, en Egedal-messe for forfattere. Efter at have sendt en føler ud i mit lokale netværk, fik jeg en opringning fra Rie Skovgaard, der var interesseret i at være med i projektet.

Vi kastede os ivrigt over arbejdet og brugte utrolig mange timer bare på at samle de første 30 forfattere. Vi mærkede hurtigt, at det var en kærkommen messe. Der opstod fra start en unik fællesskabsfølelse mellem forfatterne. Flere tilbød at dele bordene, så der blev plads til flere. De 30 blev til 40 inden vi slog dørene op for første gang. Året efter fik vi plads til hele 50 forfattere. Herefter byggede vi på med 10 illustratorer og en kiosk.

Jeg er stolt af den bogmesse, vi har fået bygget op. For fire år siden åbnede Egedal bogfest i et lille lokale oven på Smørum hallen, og nu, en tilbagevendende årlig event på det smukke Egedal rådhus. En bogmesse som Egedal kommune støtter op om og som Egedal bibliotekerne deltager i.

Egedal Bogfest kører videre i fællesskabets ånd

Det har været både sjove og hårde år. Jeg overlader det fulde formandskab i Rie Skovgaards hænder, og jeg ved, at hun vil føre den festlige dag videre i fællesskabets ånd.

Tak til alle jeg har samarbejdet med på vejen.

Susanne Lykke
Tidligere formand Egedal Bogfest Forening

Vil du i kontakt med Egedal Bogfest, kan du trykke her: www.egedalbogfest.dk

Vil du læse lytte til min podcast, kan du følge med her: www.fantasyforevigt.dk

Læs en af de tidligere artikler på siden: Elsker du også havfruer?

Mest lyttede bog i maj 2024

“Mærket af psykopatens spind” blev den mest lyttede bog i maj 2024 hos Lykkedal forlag. Over 1200 downloads! Det er jeg vanvittig glad for… for det er nøjagtig otte år siden den blev udgivet.

Som debutbog fik “Mærket af psykopatens spind” en hård medfart og den manglende korrekturlæsning fra daværende forlags side, havde store konsekvenser for bogen. Den fik som den eneste af mine bøger, hverken lektørudtalelse eller plads på biblioteket. Det gjorde ondt, for der havde været professionel redaktør på bogen og det havde kostet mig tårer at skrive bogen og mange penge at få den redigeret. Men selv med stavefejl sneg den sig langsomt ind på bibliotekshylderne alligevel, for læserne kunne lide bogen. Der blev selvfølgelig hurtigt rettet op på stavefejlene i en ny udgave. Desværre var skaden sket hos biblioteket og beskeden til mig var, da jeg stod med en super flot gennemskrevet ny udgave i spritnyt omslag, at jeg ikke kunne få en ny vurdering på bogen da der ikke var gået fem år.

Men så kom lydbogen Mærket af psykopatens spind

Lydbogen ændrede alt for bogen. Den er gennem alle årene blevet lånt ud til mange og har næsten konstant ligget nr. 1 på Lykkedals udlån af digitale bøger. På eReolen har den flere gange fået plads på forsiden og den har været med i deres nyhedsbrev.

Du kan læse meget mere om de mange downloads, om bogens vej fra dengang vi var i Go’morgen Danmark til nu, her:
https://lykkedal.dk/2024/06/15/mest-lyttede-bog-i-maj-2024-blev-maerket-af-psykopatens-spind-der-dermed-saetter-rekord-hos-lykkedal-forla

Elsker du også havfruer?

Ny lydbog ude i HELE verden! First generation – The Pearl of the Sea 2

Er du både til science fiction, fantasy og havfolk? Lytter og læser du gerne på engelsk? Så er der gode nyheder. Læs den flotte anmeldelse fra bibliotekerne under billedet.

Bibliotekernes vurdering af Elisabeth Bennetsen

I 17 år har havbiologen Sam levet med sin havfruehustru og børn i undervandsbyen “Havets Perle”. Men samarbejdet med menneskene er ikke godt, og deres søn Robin har også problemer. En nat forsvinder både et undervandsgodstog og Robin. Er der en sammenhæng? Anden del i fremtids- og fantasyserie for unge fra 16 år og voksne

Beskrivelse

Året er 2098 og Sam lever lykkeligt med sin havfruefamilie ud for Anholt. Han er minister for Havfolket, men samarbejdet med menneskene går ikke uden gnidninger. Sam og Ea får dog større problemer, da deres teenagesøn Robin forsvinder hjemmefra. Handlingen krydsklipper mellem eftersøgningen og efterforskningen af det forsvundne tog og Robins oplevelser under flugten. Han kommer nemlig på sporet både af toget og et indespærret barn og truslen fra en oldgammel fjende af Havfolket; de frygtelige Kalkoner. Men fundet af to gamle skibsvrag tyder også på, at havfolket faktisk har haft en positiv indflydelse på Danmarks historie. Første del hed Nedstigning.

Vurdering

En fantasifuld roman, som tager fat i mange emner og temaer som klima, venskab, kærlighed, familieliv og mobning. Bogens styrke er dens worldbuilding, som har mange finurlige løsninger på at leve under vandet: tyngdesko, tyngdedyner og aquabiler. Bogen er illustreret i sort/hvid og er ikke svær at læse.

Køb bogen her: https://www.saxo.com/dk/first-genration_bog_9788794300438

Læs mere om den engelske serie her:

februar 2024 – Susanne Lykke

Vellykket tur til Bogmessen i Aarhus

Bogmessen i Aarhus var en stor succes. Det var første gang Bogmessen i Aarhus blev afholdt, men jeg håber ikke det er den sidste. Jeg fik talt med mange mennesker og fik nye tilføjet i mit netværk. Alt i alt en rigtig god oplevelse.

Stand med gode tilbud på dagen.
På dagen havde vi lykkehjul, fiskedam med lykkeposer og bogsalg til uhørte priser.

Scenetid på Bogmessen

Jeg var så heldig at have scenetid, hvor jeg blev interviewet af Mikkel Vendelboe. Det blev til en samtale om både fantasyserien Havets perle, Egedal bogfest og podcasten Fantasy for evigt. Men vi rundede også worldbuilding, research og inspiration. Det lavpraktiske i hvordan jeg griber et skriveprojekt an. Et spørgsmål fra publikum gik på, hvordan man undgik skriveblokering. En virkelig god oplevelse med efterfølgende besøg i standen.

Læs mere om podcasten eller lyt til tidligere afsnit her: https://fantasyforevigt.buzzsprout.com/

Eller læs tidligere indlæg om Fantasy for evigt her: https://www.susannelykke.dk/2024/02/12/fantasy-for-evigt-podcast/

Jeg håber på Bogmessen i Aarhus afholdes igen til næste år, så er jeg med.

Havets perle-serien udgivet på engelsk

Havets perle-serien udgivet på engelsk. Nu er det muligt at købe begge seriens bøger The Pearl of the Sea – 1 Descent og 2 First generation i både boghandlere og netboghandlen. Begge bøger kan også bestilles hjem til dit lokale bibliotek. Læs bibliotekernes anmeldelse af den danske udgave her: https://www.susannelykke.dk/?s=Bibliotekerne+anmelder

Danmark sættes på verdenskortet

Med sine bøger om den første undervandsby i verden, der bygges i dybet ud for øen Anholt, sættes Danmark i spidsen for de nye boligformer i fremtiden i denne science fiction. Bogen er allerede indkøbt af Dubai. Med Havets perle-serien udgivet på engelsk er Susanne Lykkes bøger på vej ud i verden

The Pearl of the Sea - Descent
Engelsk udgave af Havets Perle – Nedstigning

F. eks kan bøgerne købes hos Saxo, find den her:

https://www.saxo.com/dk/first-genration_bog_9788794300438

Andre oversatte bøger

Det er ikke første gang at Susanne Lykke udgiver på engelsk. Sidste år blev bestselleren Kys og kaos, læst af over 1000 unge, oversat og udgivet i den engelske udgave Kissing and Chaos. De engelske bøger er utrolig populære blandt de unge.

Fantasy for evigt podcast

Ny podcast til dig der elsker fantasy

Fantasy for evigt podcast så dagens lys 5. februar 2024. Og det kan siges ganske kort: Fantasy for evigt er en podcast til dig der elsker alt indenfor den fantastiske genre. Det handler om fantasy, eventyr, horror og science fiction. Vi taler om forfattere, bøger og bøger der er filmatiserede. Vi tager på ture og anbefaler vores oplevelser. Vi ønsker at gøre hverdagen og hvordan vi lever magisk. Det er tilladt at tale om alt det skøre, det uhyggelige og historiske. I Fantasy for evigt har vi lov at drømme os ind i en anden verden. Her er vi hekse, havfruer og tidsrejsende.

Du kan lytte med på Apple Podcast eller Spotify, hvor du kan abonnere gratis på podcasten.

Vært: Susanne Lykke

Lyt 1. afsnit her:

https://www.buzzsprout.com/1986210/14418902-vikingebopladsen-i-frederikssund.mp3?download=true

I 1. afsnit får jeg besøg af forfatter Mette Sejrbo, der viser mig rundt på vikingebopladsen i Frederikssund. Vi taler om nutidshekse, runer, varulve og hvor inspirationen kommer fra til Mette Sejrbos fantasyserie.

Gå ikke glip af et eneste afsnit! Følg Fantasy for evigt podcast på Instagram:

https://www.instagram.com/fantasy_for_evigt/?next=%2F

Vær med til at præge podcasten!

Du kan være med til at præge Fantasy for evigt podcast. Som lytter er du velkommen til at sende forslag, anbefalinger og andet info ind til os. Det kan være at det lige nøjagtig er dig, der ved noget om månen, hekse eller tidsrejser. Fortæl os om dit yndlingsmonster, det bedste magiske dyr eller din allerbedste fantastiske oplevelse.

Send os en hilsen! Du kan få fat i os på to måder. På instagram sidder Ida parat til at tage imod beskeder og du kan også sende en mail til: kontakt@fantasyforevigt.dk Måske er det dit forslag eller hilsen, vi tager med i podcasten.

Vi høres ved i Fantasy for evigt podcast med Susanne Lykke.

Fantasyserien Havets Perle

Fantasyserien Havets Perle på vej til udlandet. Seriens to populære bøger, Nedstigning og Første generation, streames i et væk. I kølvandet følger rosende ord fra læserne: Bøgerne har en fantastisk worldbuilding, et spændende bud på fremtiden, spændende handling og det hele er pakket ind i de anderledes fantasybøger. Vi kender ingen andre fantasyserier der foregår i Danmark.

Fantasyserien Havets Perle
Fantasyserien Havets Perle
Fantasyserien Havets Perle
Fantasyserien Havets Perle

Nu er der godt nyt til resten af verden. Snart er begge bøger på vej ud i hele verden som lydbøger. Nedstigning, der er den første bog i serien, er allerede ude som lydbog på engelsk og Første generation er ved at blive oversat. Lydbøgerne indtales af den Sydafrikanske skuespiller Denel Honeyball.

Flere bøger på vej i fantasyserien

Fantasyserien Havets Perle består indtil videre af to bøger, men der arbejdes på en tredje bog i skrivende stund. Den kommende bog har allerede fået sin titel, Sorthalens sønner. Havets Perle – bøgerne opbygges alle langsomt til en spændingsbog, der indeholder lidt af det hele: Myter, historie, videnskab, forskning, fremtid, kærlighed og en virkelig god historie. Bogen ‘Sorthalens sønner’ forudses til at blive lige så spændende som de to første bøger i serien.

Imens vi venter på den nye bog …

Så lad os gense den allerførste bogtrailer for Nedstigning på dette link.

Nostalgi Havets Perle

Og hvis du vil læse den første flotte anmeldelse Nedstigning fik af Bogreden, så tryk her:

https://www.susannelykke.dk/udtalelser-og-anmeldelser/

https://www.susannelykke.dk/2021/12/28/susanne-lykke-vinder-litteraturpris/

På besøg i Pårørendeklubben

Har du ringet til politiet?

På besøg i Pårørendeklubben. Alle er pårørende til en person der på den ene eller den anden måde er syg. I dette afsnit handler det om psykopati. Susanne Lykke er på besøg hos Rikke Struve i podcasten “Pårørendeklubben”. De taler åbent og ligetil om deres oplevelser med psykopater.

Psykopater/personer med dysfunktionel personlighedsforstyrrelse kommer i mange størrelser. Rikke Struve har haft en psykopat tæt på sin familie, Susanne Lykke oplevede psykopati i et usundt forhold.

På besøg i Pårørendeklubben
På besøg i Pårørendeklubben

Hvad er Pårørendeklubben for en størrelse?

Pårørendeklubben er en podcastserie, der har fokus på at give dig viden og inspiration. Du vil møde pårørende, fagprofessionelle og andre spændende mennesker der, ligesom Rikke Struve selv, brænder for at hjælpe og støtte pårørende til at stå stærkt i sig selv.

Podcasten ‘Vi er alle pårørende’ er en del af Pårørendeklubben. Her kan du blandt andet høre om: Fremtidens pårørende, sorg, magiske øjeblikke, bedre inddragelse af pårørende og meget andet.

Pårørendeklubben er lavet til lige nøjagtig dig, der bliver fanget af opslag som dette.

Lyt med her:

https://podcasters.spotify.com/pod/show/paaroerendeklubben/episodes/15-Susanne-Lykke-vidste-ikke-om–hun-var-i-live-3-timer-senere-e1eb0b0/a-a7d67dc

Har du også et par oplevelser i bagagen, eller er du selv pårørende? Hvis du er blevet nysgerrig på Pårørendeklubbens podcast, er det muligt at høre mange flere afsnit, hvor du normalt lytter til podcast. Du kan se hele hjemmesiden her og du er velkommen i klubben:

https://lnkd.in/eEB4cZgZ

På besøg i Pårørendeklubben
Vi er alle pårørende!

Herunder er videoer om psykopati:

Har du ringet til politiet? – Susanne Lykke

Hvad er tegnene på en psykopat? – Susanne Lykke

Kom væk fra psykopaten! – Susanne Lykke

Lever du med en psykopat? – Susanne Lykke

Inderst inde

Inderst inde er en novelleantologi

Inderst inde er en novelleantologi. OPDATERET: Se link til LIVE-optagelsen fra den store reception for bogen længere nede. Konferencier på dagen var skuespiller Thomas Lykke. Læs mere om Thomas her:
https://thomaslykke.com/

Jeg arbejder tæt sammen med Thomas i forbindelse med, at vi begge indtaler bøger for Lykkedal Forlag.

I denne flotte bog bidrager jeg både med forord og et lille afslutningsdigt. Det er mig en stor glæde at være med til udgivelsen af denne fantastiske novelleantologi. Samlingen af noveller er resultatet af 28 udvalgte forfatteres bidrag. De 28 forfattere vandt Lykkedals novellekonkurrence og bogen fremstår med et smukt kunstnerisk omslag illustreret af Rie Skovgaard.
Læs mere om Rie her:
https://danskforfatterforening.dk/29-rie-skovgaard-borgstroem/
Inderst inde udkom 3. september – receptionen blev afholdt i Stenløse Kulturhus 11-14.

Inderst inde er en novelleantologi
Novelleantologien er udkommet på Lykkedal Forlag

Find bogen her:
https://www.lykkedal.dk/butik

Se videoen fra receptionen der hurtigt går fra 0 til 120 personer!:
https://youtu.be/l4dR1cG5-NY

Andre bøger af Susanne Lykke kan du finde her:
https://www.susannelykke.dk/mine-boeger/