Fra midt august tager jeg rundt til de 16 tilmeldte skoleklasser i Egedal kommune og skyder ’Læseprojektet Kys og kaos’ i gang. Herefter arbejder klasserne individuelt med ungdomsromanen. Projektet slutter med en konkurrence, hvor børnene skriver deres helt egen slutning på bogen.
Sidste år fik Lykkedal forlag støtte til ’Læseprojektet Kys og kaos’ af Egedal Kunstråd. Gennem nedlukningsperioden er det lykkedes at holde online møder, trykke klassesæt til alle skolerne i Egedal kommune og at få delt dem ud, så de ligger klar til skoleåret 2021/2022 starter.
Alle børn bosiddende i Egedal kommune, der går i 5. klasse, kan deltage i konkurrencen ved at skrive deres egen slutning på bogen. Bogen kan lånes på biblioteket og slutningen kan afleveres på et af Egedal bibliotekerne eller sendes til mig på forfatter@susannelykke.dk. Dommerpanelet består af mig, en repræsentant fra læsevejledernetværket og en repræsentant fra Egedal bibliotekerne. Vinderen af den bedste slutning kåres til det afsluttende event for de deltagende børn i Ganløse forsamlingshus i november.
Underviser du en 5. eller 6. klasse på en skole udenfor Egedal kommune, kan du hente et gratis inspirationsmateriale til projektet på materialeplatformen.dk – søg bogen Kys og kaos af Susanne Lykke.
Klassesæt kan bestilles på redaktion@lykkedal.dk eller gennem lykkedal.dk.
Digitale bøger af Kys og kaos kan du låne gratis som e-bog og lydbog på eReolen.
Egedal Bogfest 2021
Elsker du bøger? Så besøg Egedal Bogfest 2021 og mød forfattere fra hele landet, samt køb en bog eller flere.
På min stand finder du den spritnye krimi ‘Den franske dukke’ og en ny 2. udgave af ‘Mærket af psykopatens spind’. Alle mine tidligere bøger er selvfølgelig også med til bogfest-priser.
Kom og få en snak om nye og gamle bøger.
Bibliotekerne anmelder
Mirma anmelder Nedstigning af Susanne Lykke
Læs om havet, havfolk og fremtidssamfund
Året er 2080. Undersøiske vulkanudbrud har ødelagt landjorden i store dele af Danmark. Landet er i dyb krise. Ud for Anholt arbejdes der hårdt på nye steder at bo og nye måder at leve på. Med opfindelsen af et nyt materiale: glastik, bliver det muligt at udnytte al den plads, der er på bunden af havet, og undervandsbyen Havets Perle bliver en realitet.
På den anden side af jorden er professor Sam McKay, ejer af Korallernes Videnscenter i Miami, i en alvorlig depression efter en personlig krise. Nyheden om den første undervandsby får livsgnisten til at blusse op igen, og han begiver sig ud på sit livs rejse.
Havets Perle byder ikke bare på nye venner, han støder også på en 2000 år gammel myte, der viser sig at være en del anderledes end den, som står beskrevet i bøgerne.
Alt er dog ikke så idyllisk som det ser ud, og Sam kastes ud i at skulle redde meget mere end sit eget liv.
Nedstigningen er en rigtig spændende bog, der givet et interessant indblik i, hvordan en by på bunden af havet kunne eksistere og fungere.
Den er meget deltaljeret i, hvordan man kunne bygge sådan en by op og få den til at løbe rundt, uden at bryde sammen, og hvordan man får et samfund til at fungere i et indelukket område.
Den viser også, hvordan man kan begynde at bygge et samfund op efter en katastrofe.
Den giver et interessant spind på, hvordan et havfolk kan eksistere uden at mennesker har fundet dem, hvordan de lever og hvordan deres samfund er.
Det er en helt anden slags havfolk, end dem vi er vant til at se i andre medier, så det giver et spændende drej i bogen, og skaber en god historie.
En rigtig god bog, hvis man er interesseret i havet, havfolk og fremtidssamfund.
Det er en ungdomsbog, med sorg og tab, så ikke for de helt unge lånere.
Men kan sagtens læses fra 12 år og op.
Bogen findes også på eReolen.
Mangler du en lydbog?
Kys og kaos (ungdomsbog 10-14 år)
Nedstigning (YA fantasy)
Pige på mission (roman)
Mærket – af psykopatens spind (spændingsroman)
Alle bøgerne ovenover findes også som e-bøger. Vil du prøve noget nyt, eller har du ikke tid nok til at læse lange bøger, kan jeg anbefale jer disse kortere fortællinger…
E-bogen ‘Josefines nye hus’, som er en kriminovelle.
I e-bogen ‘I hver sin retning’ finder I Bomuldshjertet, Svampejægeren samt 6 andre noveller skrevet af mig. 🌷
#mærketafpsykopatensspind #susannelykke #Kysogkaos #Nedstigning #Pigepåmission #Lykkedal #Josefinesnyehus #Bomuldshjertet #Svampejægeren #ebogoglydboglæratudgivedigitalt
Lær at udgive digitalt!
Jeg har skrevet en mindre fagbog, hvor jeg deler mine egne erfaringer med de digitale udgivelser. ‘E-bog og lydbog – lær at udgive digitalt‘ er en e-bog skrevet til selvudgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende eller mikroforlag der vil udgive sine egne e-bøger men ikke er sikker på, hvordan man gør. Så er du helt grøn på området er denne bog måske noget for dig, den vejleder dig fra start til slut. Den kan købes på http://www.lykkedal.ebog.dk
Projekt Kys og kaos på vej til skolerne!
På Solrød bibliotek er Kys og kaos e-bogsudgaven et hit. I Egedal kommune er der bestilt klassesæt til alle skolerne. Projekt Kys og kaos starter for alvor op på den anden side af jul. Jeg skal som forfatter besøge Ganløse skole i foråret, hvor den første 5. klasse arbejder med bogen. Projektet afsluttes efter udstilling på bibliotekerne med en konkurrence. Vinderne offentliggøres i efterårsferien 2021, torsdag d. 21. oktober kl. 14 på Stenløse Kulturhus.
Vil du vide mere om konkurrencen for børnene i Egedal kommune, eller vil du høre om muligheden for et læseprojekt med Kys og kaos på din egen skole, er du velkommen til at skrive til forfatter@susannelykke.dk.